DanskEnglishDeutschRomânăLietuvių
MOMENTUM EL ApS

Overvejer du at whistleblowe?

Hos Momentum-El ønsker vi ordentlige arbejdsforhold og en tryg hverdag. Hvis du gennem dit arbejde får kendskab til alvorlige lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold, kan du indberette til Den Nationale Whistleblowerordning hos Datatilsynet.

Muligheden gælder også medarbejdere i private virksomheder og kan omfatte forhold, du får kendskab til under arbejdet hos en kunde.

Din indberetning sendes til Den Nationale Whistleblowerordning hos Datatilsynet — ikke til Momentum-El.

Hvad kan du indberette?

Almindelige uenigheder om dit eget ansættelsesforhold og mindre samarbejdsproblemer falder som udgangspunkt uden for ordningen. Sådanne spørgsmål kan du normalt tage op med din leder eller fagforening.

Læs om, hvad du kan indberette ↗

Se, hvem der kan bruge ordningen ↗

01 /

Ring til Den Nationale Whistleblowerordning

Du kan ringe med din indberetning på 33 19 32 02.

Telefonen er åben mandag til fredag kl. 10–12 (dansk tid).

Du kan også ringe og stille spørgsmål, uden at du behøver at indberette. Ønsker du at være anonym, kan du skjule dit telefonnummer ved at taste #31# foran nummeret og undlade at oplyse dit navn.

02 /

Skriv en mail

Du kan sende din indberetning på e-mail til wb@datatilsynet.dk.

Ønsker du at være anonym, bør du bruge indberetningsportalen, som giver mulighed for anonym dialog og opfølgning.

03 /

Brug indberetningsportalen

Du kan bruge indberetningsportalen, hvis du ønsker at indberette anonymt. Portalen giver også mulighed for at fortsætte en anonym dialog om din indberetning.

Inden du indberetter, anbefaler vi, at du læser:

Åbn indberetningsportalen ↗

https://dt.sit-wb.dk/#/

Din indberetning sendes til Den Nationale Whistleblowerordning hos Datatilsynet — ikke til Momentum-El.